BIBLIOTEKSTJENESTER
Bibliotekernes fællesbase
Spørg biblioteket - døgnet rundt
Lån ebøger på nettet
Se film på nettet
En guldgrube for læseheste
Lån lydbøger på nettet
Børnebibliotekets internetunivers
"Sansen for den gode historie er gennemgående i alt, hvad Tom Buk-Swienty befatter sig med." Sådan motiverer juryen valget af forfatter og journalist Tom Buk-Swienty, der ydermere præmieres for sin evne til "(...) at formidle et kompliceret stof både klart og nuanceret til et usædvanlig stort publikum ."
Tom Buk-Swienty udgav sin første bog i 1992: Danmark i Europa, 1945-1992.
Senere udkom Den ideelle amerikaner, en biografi om journalisten, reformisten og fotografen Jacob R. Riis.
Buk-Swientys seneste bog den dokumentaristiske beretning Slagtebænk Dybbøl indbragte ham sidste år prisen for den bedste historiske bog.
Frem til 2005 var Tom Buk-Swienty USA-korrespondent på Weekendavisen, hvor han stadig anmelder bøger. Han har desuden undervist i journalistik på Syddansk Universitet, inden han blev forfatter på fuld tid.
Søren Gyldendal prisen overrækkes i forbindelse med Søren Gyldendals fødselsdag og har været overrakt siden 1958.
Prisen er, som navnet røber, opkaldt efter grundlæggeren af Gyldendal og gives fortrinsvist til forfattere, der står "midt i en stærk og særpræget skabergerning", som det hedder i prisens fundats. Prisen er på 200.000 kr.
Af tidligere prismodtagere kan nævnes Tove Ditlevsen, Klaus Rifbjerg, Peter Øvig Knudsen og sidste års prisvinder Ida Jessen.