Det er gratis at få et lånerkort, men er du under 14 år skal du have lov af dine forældre. Download låneindmeldelse her
L
Når du bruger dit lånerkort skal du huske, at det er dig der er ansvarlig for det, der bliver lånt på dit kort.
Det er gratis at låne på bibliotekerne. Du skal have lånerkortet med, hver gang du vil låne.
Bøger, tidsskrifter, bånd, cd'er, spil og lydbøger kan du låne i 31 dage. Film kan du kun låne i 14 dage.
Når du låner får du en kvittering, så du kan se hvornår tingene skal afleveres igen. Hvis du afleverer for sent skal du betale et gebyr.
Hvis noget af det du låner bliver væk, eller bliver ødelagt, skal det erstattes.
Du kan læse mere i vores reglement.