BIBLIOTEKSTJENESTER
Bibliotekernes fællesbase
Spørg biblioteket - døgnet rundt
Lån ebøger på nettet
Se film på nettet
En guldgrube for læseheste
Lån lydbøger på nettet
Børnebibliotekets internetunivers
På den internationale tegneseriefestival Komiks.dk, var der naturligvis mulighed for at se en masse af de tegneserier, som bliver udgivet. Blandt de store forlag er der stadig nogle få, som udgiver sjove og spøjse serier.
En af dem er 'Ø-kuller'. Gennem 125 sider bliver man på fantasifuld og fornøjelig vis ø-guidet gennem alverdens tænklige og utænkelige situationer, som vores unavngivne skæggede helt kommer ud for.
Det er både interessant og sjovt for både voksne og børn, og man kan ikke andet end tage hatten af for den store fantasi som forfatter og illustrator Rasmus Julius besidder. Rasmus' streg er enkel og hurtig og dog er hans pointer gennemtænkte og ganske kreative.
En anden tegner med (næsten) samme stil
Flere gange kom jeg til at tænke på den gamle og sjove mexicaner Sergio Aragonés, der i mange år lavede sjove serie for MAD (Engelsk for 'skør'). Han står også bag serien Groo (Groo the Wanderer). Den serie kan bestilles gennem bibliotek.dk.
Se også denne Groopedia! (engelsk)
Begge forfattere er gode til at fange sjove og underfundige situationer. Det fine ved Rasmus' Ø-kuller er, at han tager nutidige og almene temaer op til humoristisk overvejelse. Fx er der på side 86 noget om 'ø faktor'. Har du hvad der skal til?
Snyd ikke dig dig selv for en god omgang ø-kuller. Bestil bogen på biblioteket.
Jeg gad godt selv være på en øde ø med en enkelt udsat palme, hvis bare Rasmus Julius havde en finger med i spillet. Så skulle det nok blive sjovt.
Overlevelser på det åbne hav
Er man nysgerig efter, hvordan man virkelig kan overleve på det åbne hav - fx i en lille redningsflåde, så kan man læse den spændende og utrolige historie om Steven Callahan. Han overlevede 76 dage blandt hajer, havmåger, fisk og utætte vandapparater. Bestil den nemt: 76 dage : alene i redningsflåde over Atlanten.
Du kan også låne bogen 'De danske øer' eller Danske øer, (2008) som er en fin mulighed for at tjekke lokale øer ud, hvis man har mod på et lokalt ø-besøg :-)
Andre bøger og film om at være på en ø.
Daniel Defoes 'Robinson Crusoe' og R. L. Stevensons 'Skatteøen' som findes i utallige udgaver og som film.
Er man lidt ældre (14 og op), kan disse titler være interessante:
Film: Cast away (med Ton Hanks) og Lost (Tv serie).
og den skræmmende bog 'Fluernes herre' af William Golding.
Til sidst skal nævnes Sebastians 'Skatteøen' som er alletiders musik og teater fra 80'erne. Se mere om pladen her