Gå til forsiden

KVIK SØGNING

 

BIBLIOTEKET ONLINE

Søg og reserver

Se og forny dine lån

 

Book en pc i Frederiksværk

Book en pc i Hundested

 

BIBLIOTEKSTJENESTER

Bibliotek.dk

Bibliotekernes fællesbase

 

Biblioteksvagten

Spørg biblioteket - døgnet rundt

 

eReolen

Lån ebøger på nettet

 

Filmstriben

Se film på nettet

 

Litteratursiden

En guldgrube for læseheste

 

Netlydbog

Lån lydbøger på nettet

 

PallesGavebod

Børnebibliotekets internetunivers

 

John Flanagan

John FlanaganJohn Flanagan i Danmark

I efterårsferien gæstede John Flanagan Danmark

i forbindelse med udgivelsen af bind 10 i hans populære serie om "Skyggens lærling".

 

Mandag i efterårsferien kunne man møde John Flanagan på Gentofte Centralbibliotek, hvor han deltog i et forfatter- arrangement. Undertegnede bibliotekar er en stor fan af serien "Skyggens lærling" og havde fået lov til at deltage.  Det var en sand fornøjelse at møde den australske forfatter og høre ham fortælle dels om serien, dels om de hændelser som var sket forud, i forbindelse med udgivelserne, og ikke mindst hvad han havde gang i af projekter fremover.

 

Flanagan er en gennemført hyggelig herre på 66, som fortalte at han altid havde ønsket sig at være forfatter og han i årevis havde skrevet (voksen) bøger sideløbende med sit almindelige job. Flere af dem havde han sendt ind til forskellige forlag, men ingen af dem var blevet accepteret.

 

Historien om "Skyggens lærling"

 

Ranger's Apprentice

Historierne om Will opstod som short stories skrevet til Flanagans dengang 12-årige søn Michael, som var lille af sin alder og som i modsætning til resten af familien ikke led af læselyst. Flanagans mål var derfor at vise sønnen, at det kunne være sjovt at læse og at man ikke behøvede at være en Arnold Schwarzernegger for at være en helt. Han skrev derfor korte historier om drengen Will, som han gav til sønnen og bad ham gennemlæse, under henvisning til at han gerne ville vide om det fangede Michaels aldersgruppe. Det endte med ca. 20 historier om Will, som efterfølgende tilbragte de næste mange år i en skuffe inden de en dag blev hevet frem, omskrevet til en sammenhængende bog,  

indsendt til et forlag og accepteret!    

 

Flanagan fortalte vidt og bredt om sine oplevelser og lagde ikke skjul på sin glæde over at han ENDELIG ikke blot at skrev bøger, men rent faktisk kunne kalde sig forfatter! Han havde også et godt råd til de unge mennesker forsamlet i salen. Nemlig at hvis man brændte nok for en drøm, så måtte man ikke opgive, men skulle blive ved med at forsøge sig. Flanagan ventede selv i ca. 25 år på at få udgivet en bog og Harry Potters mor J.K. Rowling fik afslag 13 gange inden hendes manuskript blev accepteret!!! - så husk at alt godt kommer til den som venter!

 

Honning i kaffen

 

Flanagan havde masser på hjerte og svarede velvilligt og oplagt på de spørgsmål, som kom fra salen. Spørgsmålene var mange og det var rigtig spændende. Undertegnede bibliotekar blev ganske enkelt også nødt til at spørge den gode forfatter, hvor i alverden han havde fået den idé at rangerne Halt, Will, Gilan med flere drak kaffe med honning?

Flanagan svarede med et grin at han selv var kaffedrikker, og Halt var en person som ikke fungerede uden sin morgenkaffe, og det gav mening at have honning ved hånden, når man nu var et naturmenneske. Skyggens Lærling

 

Adspurgt kunne Flanagan afsløre at der i alt udkommer 12 bind om Will i "Skyggens lærling". Bind 10 "Kejseren af Nihon-ja" udkommer 1. november 2010 og den udkommer i Danmark simultant med den engelske udgave.

 

Flanagan fortalt endvidere, at han får et hav af mails fra fans fra hele verden, og pudsigt nok er hans største fanbase i Europa fra Holland og Danmark.

Han elsker at høre fra små og store og han tager sig i videst muligt omgang tid til at besvare sin post selv.

 

 

Hvad fremtiden bringer: film og ny serie om "Skandia"!

 

Derudover arbejder Flanagan på en ny serie der tager plads i Skandia, i samme univers som "Skyggens lærling". Den nye serie kommer til at hedder "Brotherband". Denne serie vil også blive udgivet i Danmark, uden tvivl til stor glæde og lykke for alle Flanagans fans. Flanagan kunne også løfte sløret for, at han havde solgt filmrettighederne til "Skyggens lærlig" som forhåbentlig bliver filmatiseret indenfor de næste 2 år.

 

John Flanagan GentofteArrangementet sluttede af med bogsignering og det var mit indtryk at ALLE var oppe forbi bordet og få sig en autograf eller en bog signeret. Tre teenagepiger var helt oppe og køre ved mødet med deres helt og havde taget samtlige bøger med i serien, for at få dem signeret og lykken ville ingen ende tage, da de også blev fotograferet med forfatteren.

 

John Flanagan GentofteJeg havde naturligvis også slæbt mit godt slidte eksemplar af bind 1 med, importeret fra Down Under, samt en dansk udgave af "Gorlans ruiner" som jeg begge fik signeret, den engelske til mig selv og den danske til min datter, som snart fylder 11.

 

 

Jeg havde også fornøjelsen af lige kort at udveksle nogle ord med den gode mand, og nåede da også at få indskudt at skulle han komme til Danmark igen, så ville vi hellere end gerne byde ham velkommen på Bibliotekerne i Halsnæs Kommune :-)

 

Mere om Flanagan og Skyggens lærlings univers:

Har du lyst til at læse mere om Flanagan og Skyggens lærling, findes der heldigvis nogle hjemmesider, hvor man læse mere om forfatteren og hans bøger:

 

Ranger's Apprentice er John Flanagans site om Skyggens lærling og det univers serien udspiller sig i, her finder du både spil og quiz. Forlaget har også en sektion om serien på deres site, hvor du blandt andet kan se "trailer" for det nyeste bind i serien. Tjek det ud her.

 

Kender du IKKE serien i forvejen kan du læse en dansk anmeldelse af bind 1 og 2 på fortællingen.dk

 

Og så kan du selvfølgelig låne serien på Biblioteket. Vi har dem både som almindelige bøger og på lydbog. Reservér dem her.

 

Skrevet af Lone Lykke Simonsen