Gå til forsiden

KVIK SØGNING

 

BIBLIOTEKET ONLINE

Søg og reserver

Se og forny dine lån

 

Book en pc i Frederiksværk

Book en pc i Hundested

 

BIBLIOTEKSTJENESTER

Bibliotek.dk

Bibliotekernes fællesbase

 

Bibliotekernes Netguide

Kvalitetssikret emneguide

 

Biblioteksvagten

Spørg biblioteket - døgnet rundt

 

BibZoom 

Lån musik over nettet

 

Filmstriben

Se film på nettet

 

Litteratursiden

En guldgrube for læseheste

 

Netlydbog

Lån lydbøger over nettet

 

PallesGavebod

Børnebibliotekets internetunivers

 

Alle var der

Den store tegneseriefest

Den 22.-23. maj var min kollega og jeg for første gang afsted til Komiks.dk - Københavns internationale tegneseriefestival.

 

Det var en virkelig en fantastisk weekend fyldt med foredrag om tegneserier og interviews med nogle af de største stjerner blandt tegneserieskaberne fra både indland og udland. Her kan du læse om hvad vi oplevede og måske finde lidt inspiration til læsning hvad enten du er en novice índenfor tegneserieverdenen, ligesom os, eller en mere rutineret tegneserielæser.

 

Spot på den grafiske novelle

Det helt store scoop for mig var at både Chris Ware (Jimmy Corrigan - The smartest kid on earth), Charles Burns (Black Hole) og Daniel Clowes (Ghost World) optrådte i tegneserie festivalens program. Det er vel nok de største stjerner på Graphic Novel scenen pt. Lørdag stillede alle op til paneldebat styret af Paul Gravett (britisk journalist og forfatter med stor viden om tegneserier). Derudover stillede de også op hver for sig til enkeltinterviews i løbet af festivalen.

 

paneldebat - den store amerikanske graphic novelDe er nogle fascinerende personligheder og det var fedt at få indsigt i deres arbejde med og tanker omkring graphic novels. De lignede på mange måde hinanden. Midaldrende, halvskaldede og blege, men samtidig kunne man genkende "stemningen" fra deres værker i den måde de formulerede sig på og de kommentarer de kom med.

 

Jeg har læst både Ghost World og Black Hole, der begge kredser om teenagerens angst, følelser og fremmedgjorthed stående på tærsklen til voksenlivet.

Lad dig ikke skræmme af at dette er beskrevet af midaldrende mænd. Historierne står knivskarpe, sitrende og levende i en sådan grad at man selv katapulteres tilbage til ens egne teenage år. Læs min anbefaling af dem her.

 

Biblioteket har for nyligt indkøbt Jimmy Corrigan som jeg, uden at have læst den endnu, også godt tør anbefale. Du kan reservere den her.

 

Søndag var der interviews med de to tyske unge graphic novelists Line Hoven og Arne Bellstorf, samt den danske Teddy Kristiansen. Mit tyske er meget begrænset, men efter at være blevet introduceret til deres værker "Liebe Schaut Weg" (Love Looks Away) og "Acht, Neun, Zehn" (8, 9, 10) føler jeg mig pludselig ganske motiveret til at komme i gang igen.

 

Fra Line Hovens Graphic NovelIsær Line Hoven's smukke værk om hendes familie tilbage omkring 2. verdenskrig. Dele af bogen er på tysk og dele er på engelsk, da hun har rødder både tyskland og USA. Bogens titel henviser til vendingen "kærlighed gør blind", og giver udtryk for en af pointerne i hendes bog, nemlig at der nok nærmere

er tale om et bevidst valg om at "se bort fra" noget. Line Hovens illustrationer er meget smukke. De er lavet med en helt særlig og tidskrævende teknik, hvor man kradser det hvide frem i sort karton. De er meget smukke og i sig selv grund nok til at fordybe sig i værket.

 

Danske Teddy Kristiansen var med på et afbud. Han har bl.a. skrevet "Den røde dagbog", som vi har og du kan reservere her. Han viste uddrag fra de værker han arbejder med i øjeblikket, og det var nogle meget magiske illustrationer.

Dem glæder vi os til at se mere til.

 

Shop amok

Sarah KläppUdover paneldiskusioner, interviews og foredrag var der også mulighed for at kaste sig ud i en omgang frådende tegneserieshopping. Både Faraos Cigarer og Fantask havde store stande med et bredt udvalg af alskens lækkert, men det som virkelig fangede mig var området med stande fra fx. mindre forlag som Accent UK og den svenske "Serieskolan".

Med mig hjem fik jeg bl.a. 2 lækre håndtrykte tegneserier af den svenske Sarah Kläpp. Jeg hev også et lille rødt hæfte med i købet som det senere viste sig også var af samme forfatter og tegner. De er virkelig utroligt smukke og ligger nok nærmere kategorien kunstbøger end egentlige tegneserier.

 

Jeg har i hvert fald lyst til at hænge hendes billeder op hjemme på væggen, men samtidig er det lidt synd at ødelægge hæfterne.

 

I Komiks.dk program blev der bl.a. spurgt om det kunne passe at svenskerne bare er bedre end os? Jeg vil til det sige, at de i hvertfald gør mere for deres unge og håbefulde tegneserieskabere. De harSerieskolan i Malmö, hvor du kan få en seriøs uddannelse som tegner og forfatter. Og sidst jeg var i Stockholm bemærkede jeg, at de solgte tegneseriehæfter af unge svenske kunstnere i en helt almindelig kiosk.   

Jeg har ikke set noget der bare minder om her i Danmark.

 

EekeemooUdover de fine hjemmelavede svenske kunsttegneserie- hæfter kom jeg også hjem med de tre første bind af "Eekeemoo in the cloud city", som er en charmenrende

lille sag med pictogrammer istedet for ord i taleboblerne,

så må man selv skabe historien. Jeg købte også bind ét af "Strange Times", som jeg også glæder mig til at læse. Strange Times findes også i en netudgave som du kan læse her.

 

Endelig købte jeg en plakat/tegneserie med en lidt alternativ form for turistinfo af den islandske Hugleikur Dagsson. På den kan man fx. lære om den helt særlige islandske ugle "The hate owl", der er ligesom sneuglen bortset fra at dens hjerte er fuldt med had. Jeg så at en af hans tegneseriebøger var oversat til dansk og at den var anbefalet af Wulff og Morgenthaler, så lur mig om du ikke i nærmeste fremtid kan finde den på bibliotekets hylder her i Frederiksværk.

 

Det var en kanon oplevelse at være afsted på Komiks.dk og noget jeg helt klart vil anbefale andre at prøve - også selvom man ikke er jordens største tegneserienørd. Jeg er i hvert fald klar igen om 2 år, når den næste Komiks festival forhåbentligt løber af stablen.

 

Skrevet af Johanne Thomsen.

 

Livet under og efter Komiks.dk - Lone rapporterer:

 

Efter en veloverstået weekend i Komiks.dk regi er det blevet tid til at sunde sig og reflektere over de indtryk, som er strømmet ind over mig i løbet af festivalen. At disse har været mangfoldige og spændende skal der ikke herske nogen tvivl om!

 

ValhallaFor mig var lørdagens højdepunkt(er) at jeg reddede mig et eksemplar at den just udgivne "Valhalla" serie af Peter Madsen og co. Serien udgives nu i fem bind med med tre titler i hver, i en lækker udgave med flotte forsider. Bind 1 udkom i sidste uge og det næste bind følger omkring august. Årets fødselsdags - og julegaver er sikret for sure!! Og ikke nok med at jeg fik købt et eksemplar af bind 1, så der var sågar signering af Valhalla AllStars, som bestod af de folk, som har medvirket til at lave Valhalla serien gennem de sidste 30 år. At andre havde fået samme geniale idé stod hurtigt klart. Jeg stod i kø som nr. 75 og jeg dannede IKKE bagtrop.

 

Jeg havde overvejet at få tegnet en lusket Loke i min bog, men Peter Madsen var i gang med at kreere Odin før jeg nåede at åbne munden. Odin blev efterfølgende farvelagt og der blev signeret på livet løs. Jeg må erkende, at jeg bestemt ikke var ked af min meget flotte Odin tegning, så alt i alt var det super nice :-)

 

Efter signeringen fløj jeg hen til afsnit D, hvor selvsamme Peter Madsen skulle komme lige bagefter og fortælle om "30 år med Valhalla". Det tog en times tid og var enormt spændende. Jeg hørte om processen fra start til slut, så de forskellige udkast til figurerne før de fandt deres endelige form, hørte deres overvejelser omkring udvælgelse af historier og meget mere. Peter Madsen er en sjov og god formidler og det stopfyldte rum fik helt sikkert en god oplevelse :-)

 

Resten af lørdagen blev brugt på at ose rundt og lade sig friste, næsten over evne, af alle de fantastisk lækre tilbud rundt omkring inden jeg var mættet og vendte næsen hjemover ved sekstiden.

 

Anden omgang:

Næste formiddag stod vi igen friske og frejdige i Øksnehallen, og det gik løs fra start. Vi nåede lige at få det meste af interviewet "Fra X-men til Supermand" med Frank Quitely, som var en absolut charmende skotsk herre. Efter at have lyttet til ham blev jeg hooked på at læse mere af Quitely arbejde og især mini-serien

"We3", som han har været medskaber på.

 

moon phaseJeg blev hængende for lige bagefter skulle den japanske manga-ka, Keitarô Arima, vise episoder af en anime-serie baseret på hans manga "Tsukuyomi: Moon Phase". Den handler om vampyrpigen Hazuki og hendes eventyr i både Tyskland og Japan. En romantisk og gotisk serie i bedste paranormal romance stil. Jeg var så heldigt at en af mine venner skaffede et eksemplar af Moon Phase bedst som Keitaro Arima skulle signere, så jeg stod i kø som nr. tre og fik en fin tegning af Hazuki og en skrivelse på japansk.

 

Signering

 

Stående i den kø så jeg at den tidligere nævnte Frank Quitely sad ved siden af og signerede UDEN KØ!! Jeg forsøgte i de nærmeste stande at skaffe en af hans titler, men de var revet væk der, så i stedet fik jeg ham til at signere i mit komiks.dk program (ja ja, nød lærer nøgen kvinde at spinde). Senere fik jeg heldigvis chancen igen, da Mr. Quitely sad og signerede i en af boghandlerstandene og denne gang havde jeg mulighed for at købe nogle af hans arbejde, "All star Superman" og "We3" og fik dem begge signeret med både tegning og navn - nice.

Vi har også "We3" på biblioteket. Reservér den her.

 

Samme eftermiddag fandt jeg også tid til et foredrag med den engelske journalist Paul Gravett, som bl.a. gav en interessant vinkel på taleboblernes virkemidler og fortalte om mange tegneres manglende begejstring for disse. En super engageret, meget vidende og informativ herre! Resten af tiden blev brugt på at snuse rundt og bladre i tegneserier, mangaer, graphic novel mm.

 

Bagdads LøverDer var nogle jeg blev ved med at vende tilbage til og inden jeg forlod festivalen havde jeg, ud over de ovennævnte Frank Quitely titler, også købt "Bagdads løver" af Brian Vaughan, en fuldstændig fantastisk historie om fire løver der undslipper zoo under amerikanernes bombardement af Bagdad i 2003.

I allegoriens form beskrives de fire dyrs tanker om friheden og deres kamp for overlevelse i en fjendtlig omverden.

Du kan låne den på biblioteket reservér den her.

 

Derudover købte jeg et par Tintin titler, som er udkommet i miniformat. Desværre måtte jeg gå hjem uden en masse andet guf, som for eks. "Rising Star" serien af J. Michael Straczynski, som er udkommet i et samlet bind. Også Star Wars bøger i omnibus format savlede jeg over, men princippet "Har du penge så kan du få, men har du ingen så må du gå", herskede suk......

 

Alt i alt et brag af en weekend med masser af øjenåbnere og et kig ind i tegneseriens forunderlige verden. Jeg glæder mig til om 2 år, hvor jeg håber på endnu en Komiks.dk .-)

 

Skrevet af Lone Simonsen