Ildefonso Falcones: Fatimas hånd
Bogen indledes med følgende citat fra Ahmad Ibn Taymiya( 1263-1328) - berømt arabisk retskyndig: "Hvis en muselmand er i kamp eller af en eller anden grund befinder sig på de vantros område, er han ikke forpligtet til at gebærde sig anderledes end dem, der omgiver ham. Under sådanne omstændigheder kan han enten af egen fri vilje eller under tvang efterligne disse forudsat hans adfærd indebærer en gevinst for troen, som at formane de vantro, opsnappe hemmeligheder og bringe dem til andre muselmænds kendskab, afværge en ulykke eller tjene et andet godt formål"
Fatimas hånd handler om lige præcis denne problematik. Bogen beskriver den ballancegang maurerne forsøgte sig med over for de kristne for at leve i fred men også om det oprør der den ene gang efter den anden rejste sig blandt maurerne når undertrykkelsen fra de kristnes side blev for brutal.
Bogens hovedperson er drengen Hernando Ruiz fra byen Juviles. Hernando er resultatet af en voldtægt. Hans mauriske mor blev voldtaget af en kristen præst. Derfor kaldes han for nazaræeren, og gennem hele sit liv må han kæmpe med og mod to forskellige religioner. Han sætter det som personligt mål at forene de to religioner, og dermed også forene de to forskellige sider af sig selv.
Gennem begivenheder og handlinger viser forfatteren, hvordan og hvor religionerne ligner hinanden. Bogen beskriver også mulighed for håb og sameksistens som dog ender med at lide fallit. Hernandos historie kommer desværre til at stå som en undtagelse fra gældende regler.
Ildefonso Falcones er en meget dygtig fortæller hvad han også viste i sin første til dansk oversatte roman: Havets katedral fra 2009.
En meget læsværdig bog om et spændende stykke verdenshistorie.
