BIBLIOTEKSTJENESTER
Bibliotekernes fællesbase
Spørg biblioteket - døgnet rundt
Lån ebøger på nettet
Se film på nettet
En guldgrube for læseheste
Lån lydbøger på nettet
Børnebibliotekets internetunivers
Hvad var den bedste læseoplevelse blandt nyudgivelserne i 2010?
Her får du personalets bud på bøger der har gjort indtryk...
Annette RidderI tilbageblik kan jeg se, at nogle af de bøger jeg har været mest optaget af handler om overgangen fra barn til voksen. De rammer en stemning som jeg håber mange vil genkende og glæde sig over.
Barbery, Muriel
Pindsvinets elegance
Tiderne skifter, 2010. - 376 sider
I en velhaverejendom i Paris lever 12-årige Paloma, der iagttager det bornerte overfladiske liv gennem sit kamera. Pigen har besluttet at begå selvmord inden årets udgang, men da en rig, ældre japaner flytter ind i deres opgang opstår nye relationer. Venskabet med den usædvanlige portnerske Renée giver den tænksomme pige mod på at blive voksen.
Rosinante, 2010. - 238 sider
Fortælling fra Oslo om den 11-12 årige dreng Finn, hvis ellers så trygge liv alene sammen med sin mor får flere og flere sprækker, da han pludselig får en lillesøster, som tillige flytter ind. Der er godt med både ironi og kærlighed, slagsmål og ømhed, mærkværdigheder og skøn almindelighed fra en drengeverden det år, hvor der blev bygget Berlinmur, det første menneske blev sendt i rummet, og velfærdsstaten tog form. Jeg læste den med et stort smil på læberne!
Gyldendal, 2010. - 279 sider
Martin cykler hjem fra skole, og så er moren død. Han sørger, det er lige før han skal konfirmeres, og han er forvirret over voksenverdenen og sin egen spirende seksualitet. Romanen foregår i midten af 1970'erne og er en fin beskrivelse af Martins kamp for at blive voksen. Læs den hvis du er til Erling Jepsens og Knud Romers historier.
Bodil Gahner ChristiansenJeg har valgt to af årets bedste biografier.
99.4 Henrik, prins, Margrethe II, dronning af Danmark
Enegænger : portræt af en prins
Politiken, 2010. - 382 sider
Var det det hele værd? Fortryder prinsgemalen noget? Baseret på timelange samtaler med bl.a. hovedpersonen selv, hans franske og danske familie og øvrige omgangskreds, tegnes et portræt af en mand med en sælsom skæbne, Prins Henrik (f. 1934). Når man har læst bogen, forstår man prins Henrik meget bedre - hvorfor har Vietnam betydet så meget for ham, og hvilke værdier fra barndom og ungdom er det, der præger resten af hans liv. En øjenåbner efter min mening, og det har andre lånere/læsere også givet udtryk for.
Politiken, 2010. - 254 sider
Dansktop- og grandprixsangerinden Birthe Kjær (f. 1948) fortæller om sit liv og lange karriere - om sejre og nederlag, om forelskelser og tab, om at træffe modige valg - og stå ved dem. Bogen fortæller lige ud af landevejen om Birthe Kjærs professionelle løbebane og giver et indblik i hendes udvikling sammen med en lang række af tidens musikerer og revyskuespillere.
Benedicte ReffsJeg har valgt en humoristisk roman, noget vi ikke ser så ofte, måske fordi det er en af de vanskeligste genrer at mestre. Desuden har jeg valg en ganske lille krimi, skrevet af en kendt dansk forfatter.
Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt
Modtryk, 2010. - 371 sider
En rigtig gavtyveroman om den hundredårige excentriker Allan Karlsson, som stikker af fra sit kedelige, sydsvenske plejehjem. På sin egen naive måde, som regel med udsigten til en lille én som afsæt, får han viklet sig ind i en række tvivlsomme, men yderst underholdende oplevelser. I tilbageblik hører vi også om, hvordan netop den evne har resulteret i, at han gennem sit begivenhedsrige liv har haft afgørende indflydelse på verdenshistorien og en lang række statsledere. En usandsynlig, morsom og interessant røverhistorie, fortalt med vid og lune.
Keldby slagteren : et julemysterium
People's Press, 2010. - 252 sider
Julekalender-krimi i 24 dele. Lille af format, men både velskrevet, veldrejet og ret makaber. En eneboer forsvinder sporløst et sted på Møn. Tilbage er kun store mængder blod og en seddel med et enkelt tyrkisk ord. Retsmediciner Elif Kavak, en to meter høj blondine af tyrkisk herkomst, og den lille trivelige kriminalkommissær David Staub sættes på sagen. Mens julen nærmer sig optrævles den spegede sag med rødder i drengebanden 'Fluernes herrer'. Nordbrandts undertiden ætsende sarkasme og tvetydige forhold til dansken og Danmark fornægter sig ikke og hans utraditionelle skildring af bl.a. det dansk julesul er kostelig. Et bevis på at småt, også i læsesammenhæng, sagtens kan være godt.
Grethe Møller Disse bøger var helt umulige at slippe, da jeg først
gik i gang. De er både underholdende og har fine skildringer tidens klosterliv.
Marstrand-Jørgensen, Anne Lise
Gyldendal, 2009-2010
Fantastisk roman om én af middelalderens største og mest betydningsfulde kvindeskikkelser.Vi følger Hildegard fra hendes fødsel som det 10. barn i en velhavende tysk familie, til hun 50 år senere træder helt i karakter og får pavens anerkendelse som en ægte seer, guds trompet på jorden.

Gulla Nagel PedersenSom mor til to små børn på knap 3 og 5 år som elsker at få læst godnathistorier, har jeg valgt disse 2 fantastiske bøger - selvom Mor Muh-bøgerne stadig står højt på familiens hitliste.
Hauch-Fausbøll, Katrine
Bamse slut prut godnat
DR, 2009. - 158 sider : ill. i farver
32 korte historier, der fortæller om Bamses oplevelser med Kylling, Ælling, Luna og Aske.
Amato, Mary
Megasnyd og mælkesnot
Gyldendal, 2010. - 165 sider (Olfert & Olfert ; 1)
Brødrene Olfert og Olfert, Karl og Max, er 11 og 9 år og hinandens bedste venner. De har deres eget regelsæt og filosofiske tilgang til verden, og så er de fulde af gode ideer til skæg og ballade.
Inger Larsen
C&K, 2010. - 230 sider
En stor læseoplevelse ligger gemt i den islandske forfatter Sjóns anden roman Tusmørkeundere.
Islændingen Jon Gudmundsson (1574-1658) er autodidakt videnskabsmand og kaldes Jonas den Lærde. Hans kundskaber bringer ham på kant med øens stormænd, der får ham dømt fredløs for påstået trolddom. Romanens hovedperson er altså taget ud af virkeligheden. Det helt specielle ved bogen er at den har to fortællere: Jon selv og den alvidende forfatter, som nøgternt og objektivt fortæller om Jonas skæbne, som er utrolig barsk. Mange rystende og forfærdelige ting er sket i hans liv. Det der imidlertid står meget stærkt frem i hans egen fortælling er hans stærke tilknytning til familien og til den barske natur han af myndighederne tvinges til at opholde sig i gennem sin fredløshed og ikke mindst hans store viden om naturen. Hans korte møde med danske Ole Worm sætter historien i perspektiv og fortæller indirekte om de voldsomme overgreb det islandske samfund udsatte denne lærde mand for. Flot fortalt historie - fantastisk sprogbehandling.
Jane Holtemann
Thaning & Appel, 2010. - 591 sider
Historiens 15-20 hovedpersoner, der ikke kender hinanden, indblandes alle i et skæbnesvangert og stort trafikuheld, så deres livstråde nu spindes sammen og både konflikter og sød musik opstår. Der er en gammel dame som skal møde sin ungdoms elskede. Der er en bil fuld af børn. I andre biler en brudgom og hans forlover, som er ved at komme for sent til brylluppet, en overklasselæge og hans hemmelige elskerinde, som skændes, en lastbilchauffør med en smuk blafferkvinde ved siden af sig. Alle har en forhistorie og problemer på hjemmefronten. En sød og livsbekræftende historie.
Jette Bomholt
Moriarty, Sinéad
Det er altså mit liv
Thaning & Appel, 2010. - 378 sider
Niamh er klummeskribent og lever det glade liv i Dublin. Her møder hun en vidunderlig mand, som hun beslutter skal være hendes livsledsager. Men hvordan skal hun få fortalt sin irske, katolske arbejder-familie, at hun skal giftes med en sort ateist, der er forsker i fonetik?
En nem og morsom bog til tidsfordriv:)
Rubina Afzal
Abdolah, Kader
Udsendingen : en fortælling
Gyldendal, 2010. - 252 sider
Abdolah er iransk flygtning og bosat i Holland. Hans skriver romaner som kombinerer den østlige og vestlige fortællekunst til nye højder. I de 3 romaner jeg har læst af ham "Kileskrift", "Huset ved moskeen" og "Udsendingen" handler alle om islamisk kulturhistorie og levevis primært med rødder i Iran. Tit møder man iraner der nærer et stort antipati mod islam - og det kan man ikke fortænke dem i. Men Abdolah - erklæret ateist, skriver for at fortælle sin vestlige læsere så de kan forstå, hvad den islamiske kultur også er: en masse menneskers valg og tilvalg af liv og gerning i troen på den sande religion.
Jeg anbefalede "Udsendingen" til en veninde. Hun synes det var den værste bog hun havde læst om profeten. Hun brød sig ikke om hans erotiske tilbøjeligheder og de mange hustruer! Og det er lige præcis det, der er Abdolahs ærinde. Fortælle om mennesket Muhammad og ikke en forkyndelse af islam.
Muhammad var en meget sammensat person. Han grundlægger en religion der betyder fred og bliver militær erobrer. Han er analfabet og bliver ophavsmand til en af verdens mest indflydelsesrige skrifter. Abdolah er god til at fortælle om det på en jordnær måde, så man står tilbage med en følelse af at man har lært mennesket Muhammad bedre at kende. Men det er blot illusion, for som Abdolah skriver: "skønt den [bogen] er baseret på historiske kendsgerninger kan det hele læses i henhold til litteraturens love". Værsågod!
Gyldendal, 2010. - 557 sider
"Knivens æg" svarer til at læse "Verden ifølge Garp", "Drageløberen" og "Midnatsbørn" på én gang. Fantastisk, storslået og triviel på en og samme tid. Hovedhistorien foregår i Etiopien med afstikkere til Indien og afslutningen i USA. Den indeholder flere indvandrerhistorier i en. Indiske læger og nonner der flytter til Etiopien for at finde sin livsgerning blandt de sorte afrikanere. Og selvsamme personers efterkommeres flugt til Amerika for at overleve de voldsomme begivenheder i Addis Abeba i Haile Selassies regeringsperiode. Hjem og eksil er to sider af samme sag og resultatet er flydende kulturer og familier i opløsning. Men der er også noget andet, noget der gør at "Knivens æg" ikke bare ender som en tåreperser, men løfter sig til en magisk fortællekunst og det er Vergheses evne til at se mennesker som de er og ikke bedømme dem på deres kulturelle baggrund. Som en læge er han vant til at behandle menneskekroppe og de er ret ens, når man først har skåret dem op, ligesådan er kulturer, når man først er blevet en del af dem!