To danske forfattere fortæller

I disse dage er det 65 år siden den tyske besættelse af Danmark kom til en ende. 5. maj er en dato der for mange, især ældre mennesker, står i et ganske særligt skær. I den anledning vil jeg gerne slå på tromme for et par gode romaner, jeg har læst i det forgangne år.

ESTER BOCK

Ester Bock, født 1936 i Sønderjylland, er mest kendt for sin meget populære serie om den østjyske dyrlægefamilie liv og levned gennem et par generationer. (Grønne grænser, 1988).

I 2006 udgav hun romanen "I det skjulte" som foregår i krigsårene. Den handler om Adelheid der kommer fra det tyske mindretal i Sønderjylland. Som ung nyuddannet lærerinde kommer hun til Nordsjælland (Gilleleje) hvor hun bliver ansat. Hun får bolig i skolen sammen med den meget sympatiske førstelærer og hans familie. Her oplever hun krigsudbruddet og nazismen på tæt hold. Hendes eneste bror, Ditlev, er nemlig overbevist nazist, og han melder sig frivilligt til østfronten. Da en af hendes elever en dag udebliver fra skolen, en yndig lyshåret lille pige som er af jødisk familie, bliver det dråben som får Adelheids bæger til at flyde over. Hun begynder at få besøg af folk der holdes skjult, inden de i ly af natten skal sættes over til Sverige pr. fiskekutter. Hun møder sit livs elskede, Bob, som kommer til at tilbringe en længere periode under skolens tag. Han er med i modstandsbevægelsen, og jorden begynder efterhånden at brænde under deres fødder.

I efterfølgeren "Klokken slår" fra 2009 møder man en gammel Adelheid som i tilbageblik fortæller om sit liv. Ikke mindst arbejdet som skolelærerinde har fyldt meget. I årene efter krigen mødte hun aldrig en mand som Bob igen. Hun foretager sig det højst kontroversielle at finde sig en "donor", så hun som midaldrende kunne få et barn, trods det at hun var enlig. Hun bliver mor til en dejlig datter og senere også mormor til to drenge. I bogen, der er skrevet som en slags testamente til læsning efter hendes død, skildrer hun meget fint sin forsoning med sine forældre og broderen. Forældrene var præstepar i Sønderjylland og ganske tyskvenlige. De tilbad nazistsønnen Ditlev, hvis liv ikke blev en dans på roser. Adelheid kan aldrig tilgive ham, men hun er dybt rodfæstet i sin kristne tro og det hjælper hende.

Begge romaner er meget anbefalelsesværdige som et fint tidsbillede og en families skæbne.

Læs mere på Litteratursiden

HANNE RICHARDT BECK

Hanne Richardt Beck er født i København i 1959 og fik sit litterære gennembrud med romanen "De brune øjne, Arthur" i 1993. Selv er hun altså født længe efter krigens afslutning, men temaet fylder meget i forfatterskabet.

Romanen "Om så det gælder" har været indstillet til Læsernes Litteraturpris i 2008, men særlig kendt i den store offentlighed er Hanne Richardt Beck stadig ikke. Hun er ellers en rigtig fortæller, der udvikler et forrygende spændingsplot. Romanens første halvdel skriver 1930'ernes Brønshøj frem på siderne, så man lugter, føler, hører og ser det hele for sig. - Vi er jo nogle stykker, der både har læst Arne Herløv Petersens roman om arbejderdrengen Pelle og ikke mindst Bjarne Reuters mange små Brønshøjperler!

Bogens hovedpersoner er Viggo og Vita, et søskendepar fra arbejderklassen, som vokser op i Brønshøj. De bliver begge to venner med den velhavende dreng Max, og deres veje bliver ved at krydses, på godt og på ondt. Vita og Max deltager i modstandskampen og deres illegale arbejde får fatale følger. Her skal ikke røbes for meget - læs selv. "Om så det gælder" er en roman om venskab og kærlighed, hemmeligheder og løgne og ikke mindst søskenderelationer.

Læs mere på Litteratursiden