Gå til forsiden

KVIK SØGNING

 

BIBLIOTEKET ONLINE

Søg og reserver

Se og forny dine lån

 

Book en pc i Frederiksværk

Book en pc i Hundested

 

BIBLIOTEKSTJENESTER

Bibliotek.dk

Bibliotekernes fællesbase

 

Biblioteksvagten

Spørg biblioteket - døgnet rundt

 

eReolen

Lån ebøger på nettet

 

Filmstriben

Se film på nettet

 

Litteratursiden

En guldgrube for læseheste

 

Netlydbog

Lån lydbøger på nettet

 

PallesGavebod

Børnebibliotekets internetunivers

 

Læsetips

Forside af bogen Bradburys bedsteHvad skal jeg læse?

 

Jeg har i min tid læst et hav af Science fiction bøger med en skrækblandet fascination af perspektiver og konsekvenser af den menneskelige dumhed, grådighed og mangel på respekt for vores omgivelser.

 

Jeg husker stadig bøger af forfattere som Jules Verne, Helen M. Hoover, John Christopher, Brian Aldiss, Ursula Le Guin, Jack L. Chalker, Ray Bradbury, George Orwell og mange andre. I nyere tid har jeg for eksempel slugt Stephenie Meyers Host, som biblioteket har på både engelsk og dansk.

 

Den danske litterære scene har også budt ind med titler af bl.a. Claus Bork, Per Borgaard, Søren Vagn Jacobsen, Svend Åge Madsen og ikke mindst Dennis Jürgensens fabelagtige serie for børn, Drømmetjenerne.

 

Selvom det er svært at vælge, er der to serier jeg varmt kan anbefale, da de har givet mig supergode læseoplevelser:

Vi har for nyligt købt nogle spændende sci-fi titler på engelsk til biblioteket, da de endnu ikke er oversat. Det er titler som Windup girl, X-isle og Unwind. Dem glæder jeg mig til at læse i en forhåbentlig ikke alt for fjern fremtid ;-)

 

Science fiction findes ikke kun i bogform og selvom jeg ikke ser meget TV, så blev jeg på et tidspunkt fuldstændig hooked på serien Battlestar Galactica, hvor jeg åd hele dvd boxsættet over en god uges tid! Vi har de to første sæsoner af serien på dvd her på biblioteket samt en film version. Lige nu er jeg opslugt af tv-serien Fringe, som jeg synes er en rigtig fed sci-fi serie med et godt plot, interessant persongalleri og masser af twists and turns.

 

På biblioteket i Frederiksværk udstiller vi for øjeblikket science fiction bøger, så kig endelig forbi.

 

Skrevet af bibliotekar Lone Simonsen