BIBLIOTEKSTJENESTER
Bibliotekernes fællesbase
Spørg biblioteket - døgnet rundt
Lån ebøger på nettet
Se film på nettet
En guldgrube for læseheste
Lån lydbøger på nettet
Børnebibliotekets internetunivers
Travlhed er noget vi alle kender til, men vi har også brug for pauser med fred og ro, for at lade op til nye udfordringer. Lad hænderne arbejde og hjernen få en pause; find strikketøjet frem og fald til ro.
StrikkebøgerVi har mange bøger med skønne opskrifter på alt det der luner. Find dem i fagbøgerne under 64.64.
Har du aldrig strikket før?
Så har vi flere bøger for begyndere:
For mere øvede
Prøv f.eks nogle af disse designere:
Marianne Isager, Helga Isager, Annette Danielsen, Hanne Meedom, Tine Solheim og Lene Holme Samsøe
Vaskemaskine-mirakler
Tør du putte din strikkede taske eller hue i vaskemaskinen? Det er ikke svært
at filte på den måde. Lån en bog eller to og lad det komme an på en prøve:
Skyggestrik - en sjov strikketeknik
Start med at strikke et par grydelapper. Resultatet er overraskende! Teknik og opskrifter finder du i Vivian Høxbro: Skyggestrik.
På forfatterens hjemmeside er der opskrifter med hendes særlige teknikker.
Magasiner om strik
På biblioteket kan du låner forskellige tidsskrifter med strikkeopskrifter.
Strik på nettet
Prøv f.eks. Garnstudio, som har et hav af gratis gennemprøvede strikke- og hækleopskrifter. Siden indeholder også en instruktiv og tydelig strikke/hækleskole med instruktionsvideoer for begyndere og øvede.
En anden guldgrubbe af viden finder du i Irene Birks PaaPinden.dk. Her er grundige beskrivelser af diverse strikketeknikker og mange gode fif.
Er du god til engelsk?
kan du på YouTube finde et hav af instruktive strikkeanvisninger på video.
Det engelsksprogede strikkefællesskab Ravelry er kæmpestort og kan anbefales på det varmeste. Det har mere end en million medlemmer over hele verden og mange i Danmark. Her er der rigtig mange opskrifter, både gratis og til at købe online. De fleste på engelsk, men der er også en hel del på dansk.
Det canadiske on-line magasin Knitty er også et besøg værd. Her er mange gratis strikkeopskrifter - både brugbare og en del mere underholdende; du kan f.eks. strikke din egen paraply eller hvad med en fin lampeskærm?
Der findes også landsdækkende strikkefællesskaber du kan melde dig ind i.
Gavstrik har medlemmer fra hele norden og de arrangerer et årligt strikkesymposium et sted i Norden.
Webstrikkerne - et online fællesskab - holder hvert år en strikkefestival et sted i Danmark, hvor medlemmerne mødes for at lære nyt og hygge sig sammen.
Designeren Christel Seyfarth holder strikkefestival på Fanø hver andet år hvor hele øen nærmest omdannes til én stor strikkekomsammen med bl.a. workshops og masser af boder med salg af strik, garn og tilbehør.