Gå til forsiden

KVIK SØGNING

 

BIBLIOTEKET ONLINE

Søg og reserver

Se og forny dine lån

 

Book en pc i Frederiksværk

Book en pc i Hundested

 

BIBLIOTEKSTJENESTER

Bibliotek.dk

Bibliotekernes fællesbase

 

Biblioteksvagten

Spørg biblioteket - døgnet rundt

 

eReolen

Lån ebøger på nettet

 

Filmstriben

Se film på nettet

 

Litteratursiden

En guldgrube for læseheste

 

Netlydbog

Lån lydbøger på nettet

 

PallesGavebod

Børnebibliotekets internetunivers

 

Klassekamp og medmenneskelighed

Røde Mor fylder 40 år

 

Røde Mor kan i 2010 fejre 40 års jubilæum for kollektivets første officielle udgivelse: EP´en "Johnny gennem ild og vand".

 

Men året indledtes også med et andet jubilæum, da et af kunstnerkollektivets mest fremtrædende medlemmer og den formentlig vigtigste drivkraft i gruppen, Troels Trier, fyldte rundt den 17. januar. Desuden fylder et andet medlem, Leif Sylvester Petersen, 70 år senere på året.

 

Kunstnerkollektivet Røde Mor støder man på i flere af bibliotekets afdelinger. Kollektivets medlemmer har både skrevet bøger, indspillet musik, lavet billedkunst og instrueret film.

 

Historien om Røde Mor

Røde Mor var i begyndelsen primært billedkunstnere og to af disse, Troels Trier og Ole Finding, havde tidligere spillet traditionel jazz i en fritidsgruppe. Sammen med forfatteren Dea Trier Mørch skabtes grundlaget for Røde Mor, og trioen blev hurtigt suppleret med grafikerne Thomas Kruse og John Ravn, hvis percussionist karriere i Balkan Trioen og senere Savage Rose på det tidspunkt lå uden for selv utopiens grænser. Senere kom Peter Ingemann, Henrik Strube samt Clausen og Petersen til -og Røde Mor's Rockcirkus var i gang.

 

Navnet Røde Mor var nøje gennemtænkt: Medlemmerne ønskede klart at gøre opmærksom på deres socialistiske tilhørsforhold samtidig med at MOR i såvel navn som logo gav udtryk for en langt mere vidtfavnende og medmenneskelig indgang til en klassekamp, som stadig eksisterede - især kulturelt- og som medlemmerne følte sig som en del af.

I 2006 rejste de 'gamle gæve kæmper' sig senest fra rullestolene, for at give en række forrygende Røde Mor Rockshows udvalgte steder i Danmark.

 

Du kan se flere fotos fra showet på
Andreas Trier Mørch's picasa-web.

 

Du kan læse mere om Røde Mor på kollektivets hjemmeside.

Foto: Andreas Trier Mørch (copyright)

 

Røde Morfar

Troels Trier startede sin karriere som billedkunstner, og den del af talentet er han fortsat med at udfolde, også efter Røde Mors opløsning som egentlig kollektiv i 1978.

 

Men som bekendt fik Troels Trier også en lang, og fortsat uafsluttet, karriere som (mere eller mindre) solo-kunstner inden for musikkens verden efter tiden i Røde Mor.

Foto: Søs Nygaard (copyright)

 

Ikke mindst sammen med Rebecca Brüel har Troels Trier sat sit tydelige aftryk på den dansksprogede rockmusik, nemlig i form af en lang række plader med (mere eller mindre) satiriske tekster og med nogle særdeles slagkraftige melodier. Titler som "Bøf med løg", "Den lokale bodega" og "Så´ det forår igen" vil sikkert vække genklang i en del menneskers bevidsthed, og titlerne siger en del om stilen i Troels Triers repertoire.

 

Troels Trier har i forbindelse med musikken, eller som en udløber af samme, turneret landet tyndt med et "event performance show", som næppe har sin lige på denne side af Volga.

 

Og så udkom der i 2008 en bog om Troels Trier, Dobbeltgængeren, hvor man kan læse meget mere om denne mærkværdige personlighed. Eller man kan besøge kunstnerens hjemmeside.

 

 

Røde Mor på biblioteket

Du kan låne flere bøger om og af Kunstnerkollektivet Røde Mor.

 

Troels Trier medvirker på adskillige cd'er og har også udgivet sine egne. En forfatter som Dea Trier Mørch, der døde i 2001, har stadig en række bøger stående på bibliotekets hylder. Tusindkunstneren Erik Clausen har blandt sine mange gøremål instrueret et antal spillefilm.

 

Henrik Strube har medvirket på en række cd'er og bl.a. udgivet en bog om tinnitus, Peter Ingemann og Leif Sylvester Petersen optræder især i bibliotekernes musikafdelinger.

 

Og så videre, og så videre...

 

Den musik, du ikke finder på biblioteket (f.eks. de gamle Røde Mor albums), kan du finde på Netmusik.dk.