BIBLIOTEKSTJENESTER
Bibliotekernes fællesbase
Spørg biblioteket - døgnet rundt
Lån ebøger på nettet
Se film på nettet
En guldgrube for læseheste
Lån lydbøger på nettet
Børnebibliotekets internetunivers
I anledning af at vi, på biblioteket, udstiller filmmusikken sammen med et udvalg af filmatiserede bøger, har vi valgt at lave en lille liste med vores yndlings soundtracks. So here goes.
Man tænker sjældent over det når man sidder i biografens mørke eller hjemme foran flimmerkassen. Men musikken er en vigtig medspiller i den samlede filmoplevelse, selvom den ofte fungerer på det ubevidste plan.
Nogen gange skrives der et soundtrack med helt nye sange komponeret til lejligheden, andre gange er det en blanding af nye og ældre sange som understøtter filmens temaer. Pretty Woman er et eksempel på en soundtrack hvor titelsangen er et ældre nummer, Pretty Woman, af Roy Orbison. Mere berømt blev dog "It must have been love" med svenske Roxette. Se videoen her.
Twilight er en film af nyere dato. Filmen bygger på Stephenie Meyers populære bog med samme titel. Soundtracket indeholder mange fede sange. Fx. "Decode" med Paramore. Videoen kan du se her. Det indeholder også "Eyes on fire" af det danske band Blue Foundation. Til den er der også en video som du kan se her.

Et sountrack som har gjort et stort indtryk på mig, og som blev købt til trods for at det et et udelukkende instrumentalt soundtrack, er Braveheart. Hver gang jeg hører musikken får jeg gåsehud og føler mig hensat til de følelser jeg oplevede i forbindelse med at se filmen. Det er en film jeg har været meget betaget af (selvom der dør mange heste).
Nu er jeg jo et barn af 80'erne og det bærer samlingen derhjemme også et vist præg af. Man kan bl.a. finde Top Gun soundtracket som jeg stadig synes holder. Sangen "take my breath away" er for længst gået hen og blevet en klassiker.
Dirty Dancing har jeg også stående.
Det er et album propfyldt med gammeldags rock og den mere poppede 80'er musik. "The time of my life" med Bill Medley og Jennifer Warnes er også gået hen og blevet et kærligheds-klassiker. Se videoen her. Svælg hen i minderne om Johnny Castle, spillet af Patrick Swayze der jo desværre døde for nyligt.
Af andre ældre modeller kan nævnes soundtracks som: Footloose, Flashdance og Karate Kid.



På et tidspunkt var jeg så heldig at falde over en compilation
af titelnumrerne fra diverse James Bond film. De er virkelig catchy. Grundet James Bond filmenes kommercielle succes
har det altid været prestigefyldt at performe kendingsmelodien. Igennem tiderne har blandt andre Madonna, Gladys Knight, Shirley Bassey, Duran Duran og A-Ha leveret musikken.
De danske Swan Lee var med langt fremme i kapløbet om titelnummeret til "Tomorrow never dies".
Tv-serier er også en stor eksponent for musik, og mange bands kan takke netop disse soundtracks deres gennembrud.
Jeg har også flere albums med musik fra serier jeg har fulgt med i. Her kan nævnes ungdomsserien Dawson Creek, hvor sangen "Kiss me" af Sixpence None the Richer og meget andet godt er
på.
Og hvem kender ikke temaet fra Ally McBeal med Vonda Shepard, som også ofte spillede live i baggrunden på den evigt neurotiske Ally og hendes mindst ligeså mærkelige venner og kolleger's "stambar".
Gense den her.
Man kunne blive ved og ved, listen er lang. Men jeg vil slutte af med at nævne et soundtrack af nyere dato, som jeg synes er ganske fabelagtigt. Det er fra filmen Once, som er en low budget production, der handler om at lave musik. Jeg blev forelsket første gang jeg så og hørte den. Und dig selv at se filmen og nyde musikken.
Det er ikke kun Hollywood der kan! Få en smagsprøve her.
Jeg elsker film og jeg elsker musik. Soundtracks er ofte med til at åbne mine øjne for bands jeg ikke kendte i forvejen. Bedst er blandingen af gamle kendinge krydret med noget, for mig, endnu uudforsket musikalsk territorie.
Soundtracket til Twin Peaks er berømt for sin ekstremt stemningsskabende effekt. Musikken er komponeret af Angelo Badalamenti og krydret med sange sunget af den spøjse Julee Cruise med den meget specielle stemme.
Det kan ikke anbefales at lytte til dette soundtrack, hvis du befinder dig et mørkt og øde sted, medmindre du virkelig nyder det store gys!
Tarantino's Soundtracks utrolig populære og med god grund. Jeg holder især af soundtracket til Kill Bill 1. Det spænder fra fed old school som "Bang bang" af Nancy Sinatra til crazy japansk pige-pop-surf som "Woo hoo" med bandet 5,6,7,8's. Lyt også til Death Proof's soundtrack med hits som fx "Hold Tight!" af Dave Dee, Dozy, Beaky, Mick & Tich og "Chick Habit" med April March.
Et andet soundtrack jeg også altid har holdt meget af er Romeo + Juliet. Desværre er Radiohead's sang "Exit Music (For a Film)", der bliver spillet mens rulleteksterne kører, ikke med. Det er ellers en af de smukkeste og sørgeligste sange. Den er inspireret af Chopin's "Prelude in E Minor" og findes på "OK Computer" af Radiohead. Der er også masser af andre gode sange fra 90'erne af bl.a. The Wannadies og Stina Nordenstam.
Soundtracket til The Virgin Suicides er skabt af det franske electronicaband Air. Musikken er kølig og samtidig intens, og stemningen er drømmende, distanceret og melankolsk.
Det meste af soundtracket er rent instrumentalt, men der er nogle enkelte numre med vokal og et par steder er der sat citater fra filmen. Fx. Cecilias svar til doktoreren efter hendes første selvmords- forsøg, hvor doktoren spørger: "What are you doing here, honey? You're not even old enough to know how bad life gets" og Cecilia svarer: "Obviously, Doctor, you've never been a 13-year-old girl".
Bandet Belle & Sebastian er kendte for deres catchy og skæve popsange om "freaks & geeks" og livet som ung i forstæderne. Filminstruktøren Todd Solondz's film kredser ofte om det samme emne. Det perfekte match. Belle & Sebastian blev bedt om at lave soundtracket til Storytelling, men musikken blev aldrig udgivet som et officielt soundtrack. Belle & Sebastian har selv udgivet albummet Storytelling, med sange skrevet til filmen, instrumentale stykker, sange skrevet i forbindelse med deres arbejde med filmen, og ligesom på soundtracket til "The Virgin Suicides" er Storytelling også krydret med fantastiske citater. Fx. en medstudines kommentar til en novelle som en af filmens hovedroller har skrevet (og som er baseret på egne oplevelser!):
"It was confessional, yet dishonest. Jane pretends to be horrified by the sexuality that she in fact fetishizes. She subsumes herself to the myth of black male potency, but then doesn't follow through. She thinks she 'respects Afro-Americans,' she thinks they're 'cool,' 'exotic,' what a notch he 'd make in her belt, but, of course, it all comes down to mandingo cliché, and he calls her on it. In classic racist tradition she demonizes, then runs for cover. But then, how could she behave otherwise? She's just a spoiled suburban white girl with a Benneton rainbow complex. It's just my opinion, and what do I know..."
Soundtracket til Donnie Darko minder en om, at der rent faktisk også blev lavet god musik i 80'erne. Farvoritterne er "Killing Moon" med Echo and the Bunnymen, "Never Tear Us Apart" med INXS, "Love Will Tear Us Apart" med Joy Division og Head Over Heels" med Tears For Fears. Desuden blev cover-versionen af Tears For Fears "Mad World" et kæmpe i hit. Den er også rigtig god i Michael Andrews og Gary Jules' version.
Juno's soundtrack er også sprængfyldt med hits. Her finder du både Moldy Peaches, Antsy Pants, Kimaya dawson (patetisk og solo), Sonic Youth, Belle & Sebastian, Velvet Underground og Cat Power. Desuden indeholder det også sangen "All I Want Is You" med Barry Louis Polisar, som jeg ikke kendte i forvejen, der er en helt fantastisk fjollet og fin kærlighedssang.
Endelig er der soundtracket til Ghostworld. Det er også rigtig fint med bl.a. "Devil Got My Woman" med Skip James og det helt fantastiske nummer "Jaan Pehechan Ho" med Mohammed Rafi. Nummeret stammer oprindeligt fra en Bollywood Musical og der findes en musikvideo til. Hvis du er trist en dag, så tror jeg nok at denne omgang indiske madness kan få smilet frem på dine læber. Se videoen her.
Hvis du ikke har set de ovennævnte film, vil jeg klart anbefale dig at starte der.
Skrevet af 80'er barnet Lone Simonsen og 90'er barnet Johanne Thomsen.