Gå til forsiden

KVIK SØGNING

 

BIBLIOTEKET ONLINE

Søg og reserver

Se og forny dine lån

 

Book en pc i Frederiksværk

Book en pc i Hundested

 

BIBLIOTEKSTJENESTER

Bibliotek.dk

Bibliotekernes fællesbase

 

Biblioteksvagten

Spørg biblioteket - døgnet rundt

 

eReolen

Lån ebøger på nettet

 

Filmstriben

Se film på nettet

 

Litteratursiden

En guldgrube for læseheste

 

Netlydbog

Lån lydbøger på nettet

 

PallesGavebod

Børnebibliotekets internetunivers

 

Neutral Milk Hotel

I et fly over havet

 

Nogle bands opdager man først længe efter deres sidste koncert blev spillet.

Men deres musik kryber ind under huden i en sådan grad, at når den spiller, kan man ikke andet en at stoppe op og give sig hen.

 

 

 

In the aeroplane over the sea

 

Det lyder som en kliché, men Jeff Mangum, i forgrunden for Neutral Milk Hotel, formår at gøre mig lykkelig og ulykkelig på én gang. Albummet "In the Aeroplane over the sea", skulle efter sigende været inspireret af historien om Anne Frank og Jeff's tilbagevendende drømme om en jødisk familie under holocaust. 

Teksterne er surrealistiske og fulde af desperation, længsel, død og ung kærlighed. Flygler i flammer, at flyde i glas og fingre gennem hullerne i din rygrad.

 

 

In the aeroplane over the sea

 

Stemmen er lettere nasal og ikke bange for at kaste sig ud i et register den egentlig ikke kan klare. Den akkompagneres af en lang række forskelligartede instrumenter. Ud over guitar, bas og trommer, optræder der også sækkepibe, harmonika, valdhorn, sav, melodica, zanzithophone, banjo. Titelnummeret starter med en afdæmpet og melodisk akustisk guitar, går over i punk og afsluttes med en New Orleans begravelsesmarch, med blæsere og det hele.

 

Neutral Milk Hotel

 

"In the aeroplane over the sea" var Neutral Milk Hotels andet album og udkom i 1998. Det fik ros af anmelderne, men blev ikke nogen stor kommerciel succes.

I 1999 opløstes bandet. Jeff Mangum var træt af tourlivet og musikpressen.

 

Senere led han et nervøst sammenbrud, og har været gået i hi mere eller mindre siden da. Det er dog sket at han har gæsteoptrådt til koncerter med bands af sine musikervenner, og rygterne vil vide at han planlægger at give en koncert i forbindelse med All Tomorrow's Parties festival i England til efteråret.

 

jeff og co

 

Det er svært at beskrive Neutral Milk Hotel og "In the aeroplane over the sea".

Det er vel et af de bands/album folk der enten vil optage en helt særlig plads i dit hjerte eller være noget frygtelig støj du slukker for allerede i løbet af første nummer. Mig giver det kuldegysninger, tårer i øjnene og lyst til at lave et band selv.

 

Reservér albummet hos os her.