BIBLIOTEKSTJENESTER
Bibliotekernes fællesbase
Spørg biblioteket - døgnet rundt
Lån ebøger på nettet
Se film på nettet
En guldgrube for læseheste
Lån lydbøger på nettet
Børnebibliotekets internetunivers
Rilo Kiley
Rilo Kiley bekender ren pop-kulør med en tyk streg under på albummet Under The BlackLight, som udkom september 2007.
Stilmæssigt ligger bandet milevidt fra forgængeren More Adventurous' lette tag på singer-songwriter. Som sangskriver har Jenny Lewis (vokal) fundet en gylden åre, hvor det iørefaldende skaber en besættende magi, der til tider virker komplet uskyldsren. Men tag ikke fejl for under det glitrende miniskørt gemmer der sig dog et væld af erotiske drifter, og når emnet falder på farlig sex og prostitution med hende selv som hovedperson, er det intet mindre end ganske opsigtsvækkende.
Rilo Kiley flirter elegant med en blanding af soul og nostalgisk 60'er-pop og selv om Under The Black Light til tider kan virke lidt glat med Lewis' lidt for polerede vokalfraseringer, så får resten af bandet stilsikkert hanket op i det musikalske.
Giv albummet en chance, det er bestemt lytværdigt!