Gå til forsiden

KVIK SØGNING

 

BIBLIOTEKET ONLINE

Søg og reserver

Se og forny dine lån

 

Book en pc i Frederiksværk

Book en pc i Hundested

 

BIBLIOTEKSTJENESTER

Bibliotek.dk

Bibliotekernes fællesbase

 

Biblioteksvagten

Spørg biblioteket - døgnet rundt

 

eReolen

Lån ebøger på nettet

 

Filmstriben

Se film på nettet

 

Litteratursiden

En guldgrube for læseheste

 

Netlydbog

Lån lydbøger på nettet

 

PallesGavebod

Børnebibliotekets internetunivers

 

Soundtracks

Where the Wild Things Are og Dead Man's Bones

I de sidste par måneders mørke og kulde har jeg levet højt på soundtracket til en film der endnu ikke er udkommet og sangene fra en musical der aldrig blev til noget.

 

Ude blandt de vilde krabater

Where The Wild Things AreAllerede i sensommeren sidste år så jeg en

trailer for filmen "Where The Wild Things Are".

Det var med Arcade Fire på lydsporet og jeg var med det samme hooked.

Filmen, der er instrueret af Spike Jonze, skulle have haft premiere i slutningen af november 2009, det blev så ændret til starten af december, for så at blive udskudt til engang i foråret 2010.

Rigtig irriterende når man går og glæder sig som et lille barn. Men noget af ventetiden blev fordrevet med at lytte til soundtracket som er lavet af Karen O (Yeah, Yeah, Yeah's) and The Kids, og de forstår virkelig at sparke en fest igang. Lyt fx. til "Capsize", "Rumpus", "Heads Up" og hittet "All Is Love". Karen O's sikre sans for gode melodier, fuld gang i slagtøjssektionen, skringre skrig, vilde hyl og børnekor for alle pengene. Fuldstændig uimodståeligt!

Du kan reservere cd'en hos os her.

 

Få en smagsprøve på filmen her:

 

 

Forresten er filmen ikke kun for børn og deres forældre, måske tværtimod. "There's One in All of Us" som der står på plakaten.

 

Filmen er baseret på en billedbog skrevet af Maurice Sendak.

Where The Wild Things AreDen handler om en lille dreng der tager sin ulvedragt på og bliver så vild, at han ender som konge over alle vilddyr, men som stadig kan få hjemlængsel ved duften af mors aftensmad omme fra den anden side af jorden. Bogen udkom første gang i 1963 og er meget flot illustreret. Den har siden opnået klassiker status. Du kan reservere bogen her.

 

Wild ThingsDa Spike Jonze skulle omsætte billedbogen til et manuskript i spillefilmslængde fik han hjælp af forfatteren Dave Eggers (Et hjertegribende værk af overvældende genialitet), og i kølvandet på deres samarbejde har Dave Eggers udgivet romanen "The Wild Things".

Den er løst baseret på både billedbogen og manuskriptet, og er en udvidelse af fortællingen. Jeg er allerede fan af Dave Eggers, så "The Wild Things" er selvfølgelig at finde på toppen af min "to-read" liste. Biblioteket har købt bogen, som indtil videre kun er udkommet på engelsk, og du kan reservere den her.

 

En gotisk monster-spøgelse kærlighedshistorie

Dead Man's BonesDet andet soundtrack der har hjemsøgt mine ører de sidste par måneder er "Dead Man's Bones", en debut fra et band af samme navn.

Bag projektet står Ryan Gosling og Zach Shields som begge er skuespillere. Oprindelig var tanken at de ville lave en "monster-ghost-love-story-musical", men det viste sig at blive for dyrt et projekt.

Istedet har de nu udgivet musikdelen af projektet som en slags debut, og sangene holder! Ryan og Zach spiller alle instrumenterne selv, selvom de ingen træning har, og de fleste numre er "one-takes".

Det giver albumet en herlig skramlet lyd. Desuden medvirker "The Silverlake Conservatory of Music Children's Choir" og det gør det bestemt heller ikke ringere.

 

Dead Man's BonesHylende vind, tordenrumlen, regn og gråd, men trods det lidt dystre udgangspunkt, ulykkelig kærlighed i et horrorunivers, kan man ikke undgå at blive revet med af den intenst rockende "Lose Your Soul", at valse afsted til "Buried in Water" eller blive blæst omkuld af "My Body's a Zombie For You", hvis omkvæd's kor er af Arcade Fire'ske dimensioner.

På bagsiden af coveret står der "Never let a lack of talent get you down", men manglende talent kan man så absolut ikke klandre Zach eller Ryan for (i modsætning til så mange andre skuespillere der har forsøgt sig ved musikken). Det er hamrende u-tight, men uhyggeligt charmerende.

Du kan reservere cd'en her eller downloade den via Netmusik.dk her.  

 

Dead Man's Bones kører DIY-stilen hele vejen igennem. De har også producret deres egen musikvideo til sangen "Name in Stone" (som ikke er at finde på cd'en).

 

 

Man kan ærgre sig lidt over at musicalen ikke blev til noget. Men som band har "Dead Man's Bones" allerede været ude og turnere lidt i USA. Jeg håber de kommer forbi Danmark en skønne dag, med børnekor, kostumer og hele molevitten. Hvis det sker kan du godt regne med at finde mig blandt publikum.

 

Gaffa kan bedst li' "Dead Man's Bones". Soundvenue kan bedst li' "Where The Wild Things Are". Jeg er helt vild med dem begge. De er meget forskellige, men har det til fælles at de hylder fantasiens verden og er krydret med en dejlig omgang børnekor.

Og måske netop det med børnekor kan altså noget særligt. Jeg har i hvert fald vandret rundt med et smil på læben og en lethed om hjertet, når Karen O & The Kids eller Dead Man's Bones strømmede igennem mine høretelefoner.

 

Skrevet af Johanne Thomsen