BIBLIOTEKSTJENESTER
Bibliotekernes fællesbase
Spørg biblioteket - døgnet rundt
Lån ebøger på nettet
Se film på nettet
En guldgrube for læseheste
Lån lydbøger på nettet
Børnebibliotekets internetunivers
Lidt om mig...
Jeg har været ansat på biblioteket i 11 år, og har boet i Hundested lige så længe. Foruden mit arbejde på biblioteket skriver jeg bøger for børn, unge og voksne.
Hvilke funktioner varetager du på biblioteket...
Jeg arbejder dels i skranken, dels med indkøb, indgåelse og klargøring af bibliotekets musik, spil, film og lydbøger. Som medlem af Team B&U, beskæftiger jeg mig med alt, der har med børn og unge at gøre. I samarbejde med bibliotekar Charlotte Pedersen arrangerer jeg kreative workshops for både børn og voksne. Herudover underviser jeg i 'Borger.dk', 'Brug biblioteket bedre' og 'Find vej på Internettet'.
Har du et eller flere fagområder du er særlig velbevandret i....
Grundet egne interesser, holder jeg et vågent øje med mange fagbøger. Det være sig bøger om have, fugle, fauna, etnozoologi og gamle, danske fabler. Da jeg laver en del håndarbejde i min fritid, får de mere kreative udgivelser som regel et gennemsyn. Samtidig holder jeg meget af billed- og andre børnebøger, som har min særlige bevågenhed, da jeg selv har forfattet en række bøger for både børn og unge.
Behersker du nogen særlige sprog...
Skole-engelsk til husbehov. Beherskelsen af det tyske sprog ligger meget langt tilbage i skoletiden... Til gengæld er jeg temmelig god til at forstå det svenske sprog.
Hvilken (skøn)litteratur foretrækker du...
Bøger, der giver mig en rar fornemmelse. Holder meget af humor, både i fag- og skønlitteratur. Har et par gange læst en krimi af pligt overfor mit virke på biblioteket. Det tænder ingen gnist hos mig, så jeg må nok indse, at jeg aldrig kommer op at ride på krimi-bølgen.
Hvilken slags musik foretrækker du?
Melodisk rock i den lidt bløde ende. Giver som regel også dansk musik en chance, f.eks Michael Falch eller d'herrer Dalton. Klassisk hører jeg sjældent, men har dog enkelte favoritter.
Hvilke film foretrækker du?
Gerne film der giver stof til eftertanke - et par eksempler kunne være 'Finding Forrester' eller 'Into the Wild'. Ikke volds- og krigsfilm.
Har du andre foretrukne materialer?
Tidsskrifter er for mange et overset materiale på biblioteket. Jeg tager gerne et godt tidsskrift med hjem - frem for at købe det i dyre domme.
Jettes email: jeva@halsnaes.dk
Da dette er en privat arbejdsmail kan svartiden variere. Vil du være sikker på et hurtigt svar, så skriv i stedet til: bibliotek@halsnaes.dk